Fundablok
Fundablokke har sin anvendelse overalt i byggeriet. Dette spænder bredt og kan anvendes til alt lige fra randfundamenter til stærke vægge.
Fundablokke anvendes også under betegnelserne udstøbningsblokke, forskallingsblokke, støbeblokke og sokkelblokke. Fundablokke anvendes blandt andet til følgende bygningsdele:
- Fundamenter og sokler
- Kældertrapper og lyskasser
- Kældervægge
- Støttemure
- Indvendige og udvendige vægge
Vægkonstruktioner af fundablokke udføres ved, at blokkene stables med knasfuger i et antal skift med halvt blokforbandt. Der ilægges armering både lodret og vandret i takt med stablingen. Når det passende antal skift er stablet og armeret, udstøbes det klargjorte afsnit med beton i fundablokkenes hulrum. Udstøbningsbetonen vibreres med stavvibrator. Væggene overfladebehandles efter behov.
Ved bæreevneberegning ses der normalt bort fra fundablokkenes vanger. Fundablokkene regnes kun som forskalling. Det er kun udstøbningsbetonen ,der medregnes, og vægkonstruktionen behandles normalt som en armeret betonkonstruktion.
DB Nr. | Varenr. | Dimension cm | Beskrivelse | Antal stk/m² | Farve |
---|---|---|---|---|---|
5350033 | 2300007 | 12 x 50 x 20 | Betonforbrug L/m2: 50 | 10 | Grå |
5350034 | 2300001 | 15 x 50 x 20 | Betonforbrug L/m2: 70 | 10 | Grå |
5350035 | 2300002 | 19 x 50 x 20 | Betonforbrug L/m2: 105 | 10 | Grå |
5350036 | 2300003 | 23 x 50 x 20 | Betonforbrug L/m2: 145 | 10 | Grå |
5350037 | 2300004 | 29 x 50 x 20 | Betonforbrug L/m2: 210 | 10 | Grå |
1285040 | 2300005 | 33 x 50 x 20 | Betonforbrug L/m2: 270 | 10 | Grå |
5350039 | 2300006 | 39 x 50 x 20 | Betonforbrug L/m2: 330 | 10 | Grå |
Find diverse vejledninger om lægning, fugekonstruktioner, overflader, vedligeholdelse mm.